Hvordan kommer du fra idé til at få trykt en bog?

Få trykt en bog

Hvor går du hen for at få trykt en bog, og hvad er fordelen ved at samarbejde med et forlag frem for selvudgivelse? Hvornår i bogudgivelses-processen bør du have taget beslutningen, og hvordan ændrer det den fremadrettede proces? Det vil du alt sammen blive meget klogere på i denne artikel.

Hvilke muligheder har du for at få trykt en bog?

Selvudgivelse

Uanset om du vil udgive en e-bog eller en fysisk bog, er den absolut billigste form for bogudgivelse selvudgivelse. Du sender din færdige trykfil til et trykkeri, som derefter leverer det ønskede antal eksemplarer i det ønskede format. Det er dét! Ud over det vælger du selv, hvor mange penge du vil bruge på en eventuel ghostwriter, professionel feedback, korrekturlæsning, markedsføring, fotograf, grafiker osv. Ligesom du selv står for al arbejdet ved at få de rigtige folk hyret ind til disse opgaver.

Forlagsudgivelse

Ved forlagssamarbejde er redaktøren med dig hele vejen, i det omfang du ønsker det. Det er helt op til dig, hvor meget feedback og hjælp du ønsker. Prisen afhænger af, hvilke dele af processen, du ønsker, forlaget og redaktøren skal være en del af. Det kan lyde uoverskueligt, men det behøver det bestemt ikke være. Det er hos Historia fuldkommen uforpligtende at ringe og et få overblik over dine muligheder samt et tilbud på netop dit projekt.

Hvornår skal du beslutte dig for, hvor du vil få trykt din bog?

Efter idé-fasen kommer research-fasen, og her vil spørgsmålet ”Forlag eller ej?” melde sig for de fleste. Allerede her kan det være en god idé et tage fat i forlaget for at få besvaret de mange spørgsmål, der dukker op omkring valget af udgiver.

Ghostwriting – Din historie professionelt fortalt

Hos Historia tilbyder vi desuden ghostwriting. En ghostwriter er en forfatter, der skriver din bog for dig. Du serverer idéen og den gode historie, og vi skriver den for dig i et sprog der henvender sig til din målgruppe. Ghostwritere benyttes ofte i forbindelse med udgivelsen af sportsfolks og politikeres biografier, og giver mulighed for at få din historie fortalt på en professionel måde.

Redaktørens rolle i din bogudgivelse

Redaktøren kan give dig sparring allerede under idé og research-fasen, men kan også hjælpe dig videre fra research-fasen, som for nogle kan være svær at komme ud af.

Under skrivefasen kan redaktøren være behjælpelig med gennemlæsning, give dig feedback på sproget/læseligheden og historien/budskabet. Redaktøren kan ofte spotte endnu uset potentiale. Han kan komme med bud på ændringer, tilføjelser og udeladelser, ligesom han kan være behjælpelig med korrekturlæsning og opløsning af knudrede sætninger.

Redaktøren ved desuden, hvordan du bedst markedsfører dig, og hvordan du bedst får skudt salget i gang ved udgivelsen af din bog. Han ved, hvor du skal være synlig, hvornår, og hvordan du bedst rammer din målgruppe. Alt dette er viden, der kan være svær at samle andre steder, og som han gladelig deler med dig, da det også er i forlagets interesse, at salget af din bog går bedst muligt.

Alt det tekniske ved bogudgivelse

Hos Historia  kan vi stå for alt indenfor grafisk arbejde. Grafisk arbejde er bla. billedredigering, omslagdesign og udarbejdelse af markedsføringsmateriale. Vi sørger for, at alt er korrekt opstillet i din færdige trykfil.

Derudover sørger forlaget for ISBN-nummer til din bog, står for distribution, salg og markedsføring både forud for udgivelsen og efterfølgende, i det omfang du ønsker det.

Hvorfor vælge at få trykt en bog i samarbejde med et forlag?

Når du vælger at få trykt en bog i samarbejde med et forlag, fralægger du dig ikke kun en masse arbejdsopgaver og ansvar. Du sikrer også høj kvalitet i hele udgivelsesprocessen. Du øger også din ydeevne og kvaliteten i dit eget arbejde – skriveriet – fordi du nu kan fokusere på det, der er allervigtigst for dig; indholdet af DIN bog!

Vi håber, at denne artikel har været med til at give dig et overblik, over hvordan du kommer fra idé til at få trykt en bog. Har du spørgsmål eller ønsker du et bud på dit kommende projekt, så kontakt os allerede i dag.

Rigtig god fornøjelse med dit projekt!

Menu
Cookie- og privatlivspolitik